Når man vokser op i Nordjylland, er der masser af plads og tid –også til at drømme! Drømme sig langt væk, til den anden side af oceanet, til en på en gang skræmmende og fascinerende kultur, sprudlende, livsglad, farverig, men også mørk og farlig!
For Carsten Kær der egentlig troede han skulle være jazzmusiker, blev denne drøm pludselig til virkelighed, da han på et halvt års rejse i Brasilien og Cuba kom ind under huden på en musik, der både føltes som noget kendt, men også fremmed og udfordrende.
Siden har han været en af landets mest benyttede pianister i alle afskygninger af brasiliansk og cubansk musik, men jazzen bliver ved med at vende tilbage!
Carsten Kær trio er resultatet af en musikalsk legeplads med vennerne Martin Andersen , trommer(bl.a. New Jungle Orchestra) og Yasser Pino, bas (bl.a. Afro Cuban Allstars).
Det er blevet til en skøn blanding af Havana, Rio og New York med et strejf af nordisk lyrik! Egne kompositioner blandet med nye arrangementer af bl.a. Joy Spring, Armando’s Rumba og I Skovens Dybe Stille Ro.
De tre nordjyske ildsjæle Carsten Kær, Matias Fischer og Mads Houe udgør tilsammen den nye power-trio Shadow Government.
Trioen opstod under den omfattende Corona-lockdown i foråret 2020, der skabte rammerne for at musikerne kunne mødes hyppigt og øve intenst. På rekordtid blev en spontan ide til et band af international klasse.
På trods af trioens unge alder har musikerne allerede opnået et telepatisk sammenspil, der i kraft af tillid og nysgerrighed kan få nærmest alt til at opstå ud af ingenting. En af trioens styrker er mangfoldigheden blandt musikerne:
Matias Fischer (trommer) har hiphop og
skæve taktarter i bagagen.
Carsten Kær (klaver) kommer med en
bred vifte af verdensmusik og jazz.
Mads Houe (bas) er med stor virtuositet og en funky tilgang til alt fra salmer til free-jazz en lysende stjerne på den nordjyske jazzscene